Opret profil    |    Log ind
 

Markedsplads


Nyheder

Kalender

Forretningsorden for bestyrelsen i Distrikt 3
 

Bestyrelsen for Distrikt 3 er nedsat i overensstemmelse med "Forretningsorden for Dansk Ride Forbunds distrikter" i Dansk Ride Forbunds love og følger denne i alle punkter, som ikke er specielt nævnt her.

 

Bestyrelsen i Distrikt 3:

Distriktsbestyrelsen består af 5-8 medlemmer.
Derudover kan vælges 1-2 suppleanter.
Bestyrelsen kan derudover tilknytte personer til bestyrelsen til løsning af specielle opgaver.

Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Det tilstræbes at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Suppleanter og revisorer vælges for 1 år ad gangen.

Formanden vælges i ulige år. 

Distriktsbestyrelsen konstituerer derudover sig selv med næstformand, kasserer og sekretær. De øvrige bestyrelsesopgaver fordeles også af bestyrelsen.

Til bestyrelsesmøderne skal indkaldes alle bestyrelsesmedlemmer. Suppleanterne og tilknyttede personer kan indkaldes. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når min. 50% er til stede.

Til bestyrelsesmøderne har kun bestyrelsesmedlemmer stemmeret, men alle har taleret. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.

 

Møder:

Der afholdes som udgangspunkt 3 årlige møder, distriktsrådsmøder, med repræsentanter for distriktets klubber, men derudover kan der afholdes møder efter behov. Hver klub kan møde med flere repræsentanter.

Et af disse møder er årsrådsmøde- med valg af bestyrelsen - som afholdes inden udgangen af marts. Derudover afholdes som udgangspunkt 2 ordinære distriktsrådsmøder fordelt på året.

Dato for afholdelse af distriktsrådsmøder udsendes til alle klubber og offentliggøres på hjemmesiden med mindst 4 ugers varsel, dog skal dato for afholdelse af årsrådsmødet offentliggøres med mindst 6 ugers varsel.

Forslag til vedtagelse på årsrådsmødet skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før årsrådsmødet. Bestyrelsen varsler dette sammen med dato for afholdelse af årsrådsmødet.

Dagsorden for årsrådsmødet – inkl. evt. indkomne forslag - udsendes til alle klubber og offentliggøres på hjemmesiden senest 2 uger før årsrådsmødet.

Dagsorden for distriktsrådsmøder udsendes til alle klubber og offentliggøres på hjemmesiden senest 2 uger før det pågældende møde.

Championatoverrækkelse til den bedst placerede på hver af distriktets ranglister finder sted ved årsrådsmødet eller ved særskilt arrangement, som annonceres efter indkaldelsesproceduren for distriktsrådsmøde.

 

Bestyrelsessammensætning:

Distriktsbestyrelsen fremgår af distriktets hjemmeside.

 
Opdateret maj 2016